ht_document_pre_subcategory

Champagne Deutz

Huset Deutz & Geldermann blev grundlagt af William Deutz og Pierre Geldermann i 1838 i byen Aÿ i franske Champagne. William Deutz og Pierre Geldermann lagde fra starten en linie, hvor kvaliteten var det primære, en linie, der siden er blevet fulgt op af den nuværende direktør André Lallier, oldebarn af William Deutz.

Således har Deutz, siden grundlæggelsen af "Syndicat des Grandes Marques de Champagne" i 1882, været et aktivt medlem af denne eksklusive organisation bestående af de 20 bedste huse, kendt for deres kvalitet i både Frankrig og resten af verden, hvor der nydes luksuschampagner.

Samtlige vine produceres med største omhu. Alle champagner produceres f.eks. udelukkende af most fra første pres. Huset Deutz nægter at indføre masseproduktionsmetoder, idet man anser dem for uforenelige med det traditionelle håndværk, der er nødvendigt til fremstilling af store champagner.

Med Louis Roederers overtagelse af Maison Deutz i 1993 fik man tilført den nødvendige kapital, der sikrer, at man til stadighed kan lave Champagne af en kvalitet, der retfærdiggør Deutz' position blandt de allerbedste huse i Champagne.

Firmaets domicil er et meget smukt, næsten sydstatsinspireret bygningsværk, der ligger som toppen af et isbjerg ovenpå husets 20 kældre på hver 100-175 kvadratmeter.

Kældrene, hvor Champagnen i øvrigt både fremstilles og lagres, ligger i en dybde af op til 76 meter under jorden, hvilket giver helt optimale lagringsbetingelser – nemlig en konstant lav temperatur og svag fugtighed.
Champagne Deutz henter druerne fra ca. 190 ha marker, hvoraf en stor del tilhører champagnehuset selv. Den resterende del kommer fra lokale producenter, som Deutz har haft kontrakt med gennem adskillige år, ja endda gennem flere generationer.

Alle druerne kommer fra de bedste vinmarker i Champagne-området, som ligger indenfor en 30 kilometer radius fra den historiske by Aÿ: Montagne de Reims (ca. 50 ha), Côte de Blanc (ca. 50 ha), Marne Valley (ca. 40 ha) og området omkring Epernay (ca. 50 ha).
 
Nodata
Nodata